Abdomin Junior 30 stk
Abdomin Junior Neutral
Av. Forstoppelse gør ondt i maven. Og er afføringen hård, kan den efterlade rifter i endetarmen som giver dit barn en uvilje mod at gå på toilettet. Abdomin Junior Neutral holder på vandet i tarmen, så afføringen bliver blødere. Og opløsningen er meget skånsom. De aktive stoffer påvirker kun afføringen og udskilles sammen med den.
Abdomin Junior Neutral er smagsneutral og kan anvendes af børn fra 1 år.
Opløs blot brevets indhold i ¼ glas vand og oplev en virkning efter 12-24 timer. Abdomin Junior Neutral er velegnet til børn med kronisk forstoppelse og fås også i en pakning med 100 breve.
Spis desuden fiberrigt og sørg for, at dit barn får rigeligt at drikke og rører sig. Og gør toiletbesøget til noget positivt.
Produktinformation
Pligttekst
Abdomin Junior Neutral, pulver til oral opløsning i brev (macrogol 3350 med elektrolytter)
Anvendelse: Behandling af kronisk forstoppelse hos børn fra 1–11 år. Opløsning af meget alvorlig forstoppelse hos børn fra 5-11 år. Dosering: Kronisk forstoppelse: Børn 1–6 år: Startdosis 1 brev dagligt. Børn 7–11 år: Startdosis 2 breve dagligt. Meget alvorlig forstoppelse, bekræftet af læge (børn 5–11 år): 4–12 breve dagligt i op til 7 dage efter et fast doseringsskema. Indholdet af et brev opløses i 62,5 ml vand og drikkes. Må ikke anvendes ved: Tarmblokering eller hul på tarmen, alvorlige betændelsestilstande i mave-tarm-kanalen eller overfølsomhed over for indholdsstofferne. Forsigtighedsregler: Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt med væske under behandlingen. Kontakt læge ved symptomer såsom hævelse, åndenød, udtalt træthed eller dehydrering. Tal med lægen før brug, hvis barnet har hjerte- eller nyreproblemer, svært ved at kaste op eller har halsbrand. Brug af anden medicin: Optagelsen af anden medicin kan midlertidigt nedsættes. Anden medicin bør ikke tages 1 time før, under eller 1 time efter indtagelse af Abdomin Junior Neutral. Graviditet og amning: Spørg lægen eller apoteket inden anvendelse. Overdosering: Kan medføre mavesmerter, oppustethed, diarré og opkastning. Kontakt læge ved alvorlige symptomer. Bivirkninger: Allergiske reaktioner kan forekomme. Stop behandlingen og søg læge ved alvorlige symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg. De hyppigste bivirkninger er mave-tarm-gener såsom mavesmerter, rumlen i maven, diarré, kvalme, opkastning, oppustethed og irritation i/omkring endetarmen..
Pakning: 30 og 100 breve.
Dagsaktuel pris: Se medicinpriser.dk
Læs indlægssedlen i pakningen inden brug.
SPC dato: 2. december 2025
Produkt Beskrivelse
Abdomin® Junior Neutral hjælper jeres barn til at få en lind afføring, også selv om barnet har haft forstoppelse i længere tid. Abdomin® Junior Neutral virker ved at holde på vand i tarmen, så afføringen bliver blødere. Abdomin® Junior Neutral kan bruges af børn fra 1 år.
Dosering
Forstoppelse
Abdomin Junior Neutral dosen er afhængig af barnets alder og hvordan barnet reagerer på behandlingen.
Som startdosis bør børn mellem 1-6 år få 1 brev dagligt.
Børn mellem 7-11 år bør få 2 breve dagligt.
Lægen kan bede dig om at øge antallet af breve indtil dit barn har en blød afføring. Børn under 2 år må ikke få mere end 2 breve dagligt. Børn fra 2 til 11 år bør sædvanligvis ikke få mere end 4 breve dagligt.
Svær forstoppelse
Før dit barn får Abdomin Junior Neutral skal det bekræftes af lægen, at dit barn lider af svær forstoppelse.
Behandling af svær forstoppelse hos børn mellem 5 og 11 år. Antal breve dag 1: 4, dag 2: 6, dag 3: 8, dag 4: 10, dag 5: 12, dag 6: 12, dag 7: 12
Det daglige antal breve skal indtages i adskilte doseringer men skal alle indtages over en 12 timers periode (f.eks. fra kl. 8.00-20.00). Behandlingen kan afsluttes, når lægemidlet har haft effekt. Det viser sig ved, at dit barn har store mængder afføring og/eller vandholdig diarré.
Indhold
Aktive stoffer: macrogol 3350 (6,563 g), natriumchlorid (175,4 mg), natriumhydrogencarbonat (89,3 mg) og kaliumchlorid (23,3 mg).
Øvrige indholdsstoffer: Silica, kolloid vandfri.
Abdomin Junior Neutral indeholder ikke sødestof
Indlægsseddel
Se indlægsseddel for Abdomin Junior her.
Brugervejledning
Dette lægemiddel kan tages når som helst, med eller uden mad.
Åbn brevet og hæld indholdet i et glas. Tilføj et kvart glas vand (62,5 ml). Rør godt rundt, indtil alt pulveret er blevet opløst.
Hvis du vil, kan du tilsætte noget smag som f.eks. koncentreret appelsinsaft. Hvis dit barn får Abdomin Junior Neutral mod meget alvorlig forstoppelse (fækulom), er det muligvis nemmere at opløse 12 breve i 750 ml vand.