Alminox 30Stk Juni 2024

Alminox DAK 30 stk

Alminox® DAK tyggetablet

Nok er mavesyren uundværlig for fordøjelsen af dét, vi spiser, og som immunforsvarets ’frontkæmper’ mod de bakterier vi får ind gennem maden. Men af og til er der ’for meget af det gode’, og det er både smertefuldt og ubehageligt.

Alminox® neutraliserer mavesyren. Tag en Alminox® tyggetablet, hvis du oplever:
• for meget mavesyre
• halsbrand
• katar/svie i spiserøret
• sure opstød
• svie og smerter i den øverste del af maven
• mavesår
• sår på tolvfingertarmen

Sid eller stå, når du oplever sure opstød og halsbrand. At lægge sig gør faktisk problemet værre. Og se også på, hvad du spiser. Skru f.eks. ned for fed eller meget krydret mad og fastfood. Og undgå stress.

Alminox® fås i håndkøb.

Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk

Kan købes her

 

Alminox kan ikke leveres
Alminox kan desværre ikke leveres

 

Produktinformation

Pligttekst

Alminox® ”DAK” tyggetabletter, 100 mg/500 mg (magnesiumoxid/aluminiumaminoacetat). Anvendelse: Mod for megen mavesyre, halsbrand, sure opstød, svien i maven/spiserøret. Dosering: Voksne: 1-3 tyggetabletter efter behov, dog maks. 15 tyggetabletter i døgnet. Børn under 15 år: Kun efter lægens anvisning. Må ikke anvendes ved: allergi overfor nogle af indholdsstofferne. Forsigtighedsregler: Tal med din læge inden brug hvis du har nedsat nyrefunktion, mavesår eller tager smertestillende (NSAID) eller gigtmidler. Dette lægemiddel er i det væsentlige natriumfrit. Brug af anden medicin: Spørg lægen eller på apoteket før du tager Alminox sammen med andre lægemidler. Må ikke tages sammen med visse antibiotika, estramustin, ketoconazol eller salicylater. Der bør gå mindst 2 timer mellem indtagelse af Alminox og anden medicin. (Må ikke tages sammen med enterotabletter. Graviditet og amning: Kan anvendes. Overdosering: Der kan forekomme vejrtrækningsbesvær, kvalme, opkastning, ansigtsrødmen, kramper, muskelsammentrækninger, forvirring, koma, samt langsom eller uregelmæssig puls. Kontakt læge eller apotek ved overdosering. Bivirkninger: Forstoppelse eller diarré. Hos patienter med nedsat nyrefunktion kan alvorlige symptomer som sløvhed, muskellammelse, kramper, forvirring, bevidstløshed og hjertepåvirkning forekomme. Pakning: 30, 100 og 200 stk. Dagsaktuel pris: Se www.medicinpriser.dk.

Læs indlægssedlen i pakningen inden brug.

SPC dato: 18-06-2026

Produkt Beskrivelse

Alminox® tabletter bruges ved for meget mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien i maven.
Alminox® er syreneutraliserende tyggetabletter med pebermyntesmag. Voksne: 1-3 tyggetabletter efter behov.

Dosering

Voksne
For megen mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien: 1 - 3 tyggetabletter efter behov. Mavesår, sår på tolvfingertarmen og katar i spiserøret: 3 - 5 tyggetabletter 1 og 3 timer efter hovedmåltider samt ved sengetid.

Brug til børn
Børn under 15 år må kun få Alminox tyggetabletter efter lægens anvisning.

Nedsat nyrefunktion
Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved svær nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisning.

Nedsat leverfunktion
Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.

Indhold

De virksomme indholdsstoffer er 100 mg magnesiumoxid og 500 mg aluminiumaminoacetat. De øvrige indholdsstoffer er magnesiumstearat (E 470b), povidon (E 1201), talcum (E 553b), vandfri kolloid silica (E 551).

Smagsstof: Pebermynteolie.

Sødestoffer: Mannitol (E 421), saccharinnatrium (E 954).

Indlægsseddel

Se indlægsseddel for Alminox her.

Brugervejledning

Tyggetabletterne kan tygges eller knuses og tages sammen med et glas vand.

Alminox® som brand

Alminox® tabletter bruges ved for meget mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien i maven. Få mere af vide om Alminox® og de forskellige produkter under Alminox®.

Mave
Mave

Mave

Søger du mere information om forstoppelse, diarré eller refluks? Her får du gode råd og tips om forebyggelse og behandling.

Læs mere om forstoppelse, diarré og refluks